Læs, hvad I skal gøre, hvis I på uddannelsesstedet udbyder en helt ny uddannelse eller der er ændringer til en eksisterende uddannelse.
I udbyder en ny uddannelse eller en eksisterende uddannelse ændres
Det er ikke nok at skrive, at I ønsker at ændre kodebroen – vi har brug for en konkret anmodning. Det kan for eksempel være ”Vi udbyder en ny uddannelse” eller ”En uddannelse udbydes fra en anden afdeling”
I udbyder en ny uddannelse
Før I kan udbyde en ny uddannelse, skal det ministerium, I refererer til (for eksempel Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsministeriet) og i visse situationer også kommuner, godkende uddannelsen og jeres ret til at udbyde den.
Når I har fået godkendt, at I må udbyde en ny uddannelse, skal I kontakte os for at få uddannelsen godkendt til SU. Hvis uddannelsen godkendes, bliver der oprettet en SU-retningskode.
Sådan gør du
Send en mail til os på nye-uddannelser@ufm.dk.
I mailen skal I oplyse:
- Godkendelsen af uddannelsen og jeres ret til at udbyde den (vedhæft)
- Den pågældende uddannelses aktivitetsgruppekode eller CØSA-formålskode
- Hvilken SU-institutionskode uddannelsen skal oprettes på
- Den DS-afdelingskode uddannelsen indberettes på, fra det studieadministrative system
- En beskrivelse af de ændringer, I ønsker foretaget. Det kunne for eksempel være:
- Vi ønsker at en ny uddannelse skal godkendes til SU
- Vi ønsker at der skal oprettes en ny uddannelse på en SU-institutionskode
Vi opretter herefter SU-retningskode på den oplyste SU-institutionskode i US2000. Styrelsen sender et godkendelsesbrev til jer, når uddannelsen er godkendt og oprettet.
Ændringer til en eksisterende uddannelse
Hvis der sker ændringer til en af de uddannelser som I allerede udbyder, som for eksempel ændrer normeringen eller navnet på uddannelse ændres, skal I give os besked om det.
Sådan gør du
Send en mail til os på nye-uddannelser@ufm.dk.
Mailen skal indeholde:
- Et officielt dokument på ændringen (vedhæft)
- Nuværende SU-retningskode og SU-institutionskode
- Den pågældende uddannelses aktivitetsgruppekode eller CØSA-formålskode
- Får den ændrede uddannelse en ny aktivitetsgruppekode eller CØSA-formålskode – hvis ja – hvilke?
- Hvilken SU-institutionskode skal den ændrede uddannelse/retningskode oprettes på?
- Den DS-afdelingskode uddannelsen indberettes på, fra det studieadministrative system samt den nye DS-afdelingskode, hvis der er et nyt der skal tilknyttes.
- Jeres juridiske institutionskode
- En beskrivelse af de ændringer, I ønsker foretaget. Det kunne for eksempel være:
- Vi ønsker at ændret normering på en uddannelse
- Vi ønsker at få ændret navnet på en uddannelse