Nye regler fra 1. august 2022
Fra 1. august 2022 gælder reglerne om fødsels-støtte.
Studerende der får barn under en videregående uddannelse kan søge ekstra SU (fødselsklip)
Fra 1. august 2022 gælder reglerne om fødsels-støtte.
Hvis uddannelsen skal forlænges i forbindelse med fødsel/adoption, skal den studerende lave en ny ansøgning i minSU med den nye slutdato.
Har du uafsluttede sager, eller får du henvendelser fra studerende, om ændring af deres udbetaling af fødselsklip/-rater, som er på den gamle ordning fra før 1. august 2022, skal du sende sagerne til styrelsen. Bruger du virk.dk hedder indgangen "Ansøgning om fødselsklip eller fødselsrater".
Den studerende søger ekstra SU i minSU. Her får han eller hun en kvittering, der skal skrives ud og afleveres på uddannelsesstedet sammen med den fornødne dokumentation. for eksempel vandrejournal eller faderskabserklæring - se mere om dokumentation på su.dk, når den studerende får barn på en videregående uddannelse.
Der kan tildeles ekstra SU-klip, hvis den studerende får barn, mens han eller hun går på en videregående udddannelse. Afslutter den studerende sin uddannelse i samme måned, som der er termin/fødsel, er datoen afgørende for, om den studerende opfylder betingelserne om at være indskrevet på og gennemgå uddannelse, med mindre dato for afsluttende eksamen ikke er kendt på ansøgningstidspunktet.
Eksempelvis blev der givet afslag i en ansøgning om fødselsrater, hvor den studerende var til afsluttende eksamen den 12. januar, blev udskrevet den 14. januar, fødte den 17. januar og havde termin den 18. januar.
Når du modtager kvitteringen, skal du skrive modtagelsesdatoen på. Af kvitteringen fremgår, hvilken dato den studerende har søgt i minSU. Datoen fremgå også af Journaloplysninger i US2000. Dato tæller som ansøgningstidspunkt og har betydning for fra hvilken måned, den studerende er berettiget til den ekstra SU.
Der er en frist på 3 uger (21 dage), fra den studerende har tastet ansøgningen, til kvittering og dokumentation skal være afleveret på uddannelsesstedet. Hvis fristen overskrides, er det datoen hvor kvitteringen og dokumentationen afleveres, der udgør ansøgningstidspunktet.
Studerende, der fik barn før eller under en videregående uddannelse, og søgte særlig støtte til forældre før 1. august 2022 er omfattet af reglerne for fødselsklip. Søger den studerende 1. august 2022 eller senere, er han/hun omfattet af regler for fødsels-støtte.