Meddelelse om uddannelsespålæg sendes både til den studerende og til uddannelsesstedet.
Hvis den studerende har nået at søge SU, inden uddannelsespålægget er registreret, vil han eller hun modtage et afslagsbrev. Nogle af disse sager efterbehandles automatisk. I andre sager skal den studerende søge igen – se mere nedenfor.
Sådan registrerer du uddannelsespålæg i US2000
- Du skal altid registrere uddannelsespålæg i US2000 - normalt via skærmbilledet Ret ungdomsuddannelser.
- Hvis I allerede ved oprettelsen af uddannelsen ved, at der er givet uddannelsespålæg, kan uddannelsessteder uden studieadministrativt system også registrere dette ved oprettelse af uddannelsen i det manuelle UU-indskrivningsbillede (indruu), hvor oplysningerne også går videre til Ungdomsuddannelsesdatabasen.
Vi anbefaler, at du altid indsætter et uddannelsespålæg, når I modtager det, også selvom den studerende ikke har nået fem ungdomsuddannelser med SU.
Hvis pålægget registreres, inden der er gået 21 dage fra ansøgning blev indgivet, vil ansøgningen på trods af afslaget blive ”genoplivet” og færdigbehandlet automatisk.
Den studerende vil modtage en ny støttemeddelelse, hvor det fremgår, at der er tildelt SU på grund af uddannelsespålægget.
I US2000 Vis ansøgning og Journaloplysninger kan du se, om ansøgningen stadig er i venteposition.
Hvis ansøgningen er endelig afslået, skal den studerende søge igen i minSU.