Tast udeboendesats - under 20 på ungdomsuddannelse

Se, hvordan du behandler en ansøgning om udeboendesats og taster afgørelsen i US2000

Den studerende søger om udeboendesats i minSU. Her får han eller hun et skema, der skal udskrives og udfyldes. Den studerende skal aflevere skemaet på sit uddannelsessted sammen med den fornødne dokumentation. I skemaet skal den studerende skrive, på hvilken baggrund han eller hun søger satsen for udeboende.

Vær opmærksom på, at der er en frist på 3 uger (21 dage) fra den studerende har søgt i minSU, til kvittering og dokumentation skal være afleveret på uddannelsesstedet. Hvis fristen overskrides, er det datoen, hvor kvitteringen og dokumentationen afleveres, der tæller som ansøgningstidspunkt.

Når du modtager den studerendes ansøgning om udeboendesats, skal du først afgøre, at om betingelserne er opfyldt. Henvend dig til styrelsen, hvis du er i tvivl.

Du skal sørge for at det fremgår af sagen, hvilken afgørelse du har truffet og hvorfor. Hvis du får mundtlige oplysninger, der har betydning for din afgørelse, skal du lægge et notat på sagen. Det kan for eksempel være oplysninger om forældrenes forhold, som du bruger til at afgøre en sag om udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet. Du skal sørge for, at al dokumentation ligger i sagen. Har du for eksempel kontrolleret afstanden fra forældres bopæl til skolen via krak, skal udskriften findes i sagen.

Derudover skal det fremgå af sagen:

  • hvornår den studerende har søgt
  • hvem der har truffet afgørelsen
  • hvornår du har meddelt afgørelsen til den studerende, og
  • fra hvilken dato, afgørelsen har virkning

Se mere om notatpligt og begrundelser.

Godkend først når flytningen er registreret

Det er folkeregisteradressen den 1. i måneden, der afgør om den studerende betragtes som ude- eller hjemmeboende. Du må først godkende en ansøgning om udeboendesats fra det tidspunkt, hvor den studerende bliver udeboende.

Sådan taster du udeboendesats i US2000

  • Find ansøgningen på kontrollisten
  • Sagen behandles
  • Indsæt kode for årsag til udebeboendesats i ansøgningens felt 12. Brug "Hjælp", hvor du kan se og vælge koden.
  • Opdater

Send et brev til den studerende: Godkendelse af ansøgning om SU med udeboendesats.

  • Find ansøgningen på kontrollisten
  • Slet alt i ansøgningens felt 12 om udeboende

Hvis den studerende har udfyldt andre felter på ansøgningen:

Hvis den studerende kun har søgt om udeboende sats, og i forvejen modtager SU

Tip

Du kan i Vis beregningsgrundlag i US2000 se, om den studerende i øjeblikket er registret som ude- eller hjemmeboende