Opsparede klip - VU

Studerende på videregående uddannelser kan opspare SU-klip

Støttetiden til en uddannelse kan efter ansøgning fra den studerende forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse (jf. § 26 i SU-bekendtgørelsen).

Der kan alene opspares klip i en periode, hvor den studerende har været SU-berettiget. Det vil sige, at den studerende aktivt skal have fravalgt SU i perioden.

Perioder, hvor den studerende har været erklæret studieinaktiv, for ung til støtte, ikke ligestillet eller modtaget anden offentlig støtte, der udelukker SU, tæller derfor ikke som et fravalg.

Denne mulighed ophører, når SU-reformen træder i kraft fra januar 2027

Opsparede SU-klip, der allerede er overført fra en tidligere gennemført uddannelse på tidspunktet for ikrafttrædelsen, vil bortfalde, så den studerendes støttetid svarer til den normerede studietid.

Læs om SU-reformen på temasiderne på su.dk og her på SU-net.