SU-snyd

Reglerne er udformet sådan, at den studerende skal kunne dokumentere at være udeboende, og at alle studerende i princippet kan blive udtaget til bopælskontrol. Det er derfor ikke jer eller styrelsen, der skal bevise, at der bliver snydt. Den studerende skal efter reglerne på styrelsens anmodning kunne dokumentere at være eller have været udeboende i perioder, hvor denne har modtaget udeboendesats. I oktober 2016 blev kravene til dokumentation skærpet, så det ikke længere er nok for eksempel at fremvise kvitteringer for kontante betalinger af husleje eller en erklæring fra tredjemand. Der skal kunne dokumenteres på en af følgende måder:

• Når den studerende har faktisk og reel udgift til egen bolig, skal den studerende kunne fremvise skøde, lejekontrakt eller lignende samt dokumentation for afholdelse af en faktisk og reel udgift til boligen i form af kvittering for bankoverførsel eller anden digital pengeoverførsel.
• Når den studerende ikke har en faktisk og reel udgift til boligen, foretager styrelsen en samlet vurdering af den studerendes dokumentation for boligforholdet, herunder om den studerende har adgang til eget værelse, antallet af personer tilmeldt adressen sammenholdt med boligens størrelse, der er tilmeldt adressen, og boligens afstand fra forældrenes bopæl og skolen samt de registeroplysninger, som styrelsen har adgang til.

Det er derfor vigtigt, at de studerende er opmærksomme på, hvordan de kan dokumentere deres bopælsstatus. Særligt studerende, der ikke har faste udgifter til husleje for eksempel fordi de flytter sammen med en kæreste, skal være opmærksomme på dokumentationskravet. Reglerne fastslår, at den studerende skal kunne dokumentere at foretage faste månedlige digitale overførsler til en bankkonto, ligesom alle andre lejere, hvis han eller hun påstår at betale husleje.

I kan hjælpe med at oplyse om konsekvenserne ved ikke at kunne dokumentere, at man har været udeboende. Styrelsen rejser store tilbagebetalingskrav, som påføres en rente på over 8 procent, hvis pengene ikke betales med det samme. Et krav om tilbagebetaling af forskelle mellem ude- og hjemmeboendesatsen for en længere periode kan nemt løbet op i 100.000 kroner. Studerende, der bliver afsløret i at snyde, risikerer også at blive politianmeldt og sigtet efter straffeloven for bedrageri eller falskneri. Hvis sådan en sigtelse fører til dom, kan det have meget alvorlige konsekvenser i form af straf og plettet straffeattest.

I på uddannelsesstederne har den direkte kontakt med de studerende og modtager dispensationsansøgningerne fra de 18-19-årige. Dermed har I særlige forudsætninger for at opdage snyd med SU. Det kan være ubehageligt at konfrontere en studerende med mistanken om snyd, men omvendt er det vigtigt at snyd forebygges, og at de unge mennesker tidligt opdager, at det ikke er omkostningsfrit at snyde sig til ydelser, man ikke har ret til.

Bliver du opmærksom på mulig snyd med SU (der behøver ikke være håndfaste beviser), kan du sende en mail til os på SUkontrol@ufm.dk, hvorefter vi vil se på sagen. Husk at den studerende kan få adgang til oplysningerne og din e-mail via aktindsigt.

Der er flere tegn på snyd, du kan være opmærksom på, når du møder de studerende og behandler deres sager - særligt dispensationsansøgninger fra 18-19 årige.

Tegn på mulig snyd:

• Den studerende flytter hjemmefra kvartalet efter han eller hun er fyldt 18 år.
• Den studerende opgiver årsag 5 ”Særlige forhold i hjemmet” og flytter inden for samme boligområde eller til andre familiemedlemmer.
• Flere studerende fra samme klasse eller årgang søger dispensation på samme tid og flytter til samme adresse.
• Tre eller flere studerende bor i samme lejlighed eller hus.
• Den studerende opgiver en C/O-adresse som deres nye adresse.
• Den studerende opgiver en anden adresse end folkeregisteradressen til interne klasselister eller lignende.
• Den studerende flytter ind hos en hjemmeboende ven eller veninde.
• Den studerende flytter ind hos forældre til en ven eller veninde.
• Den studerende deler adresse med en eller flere personer, der er markant ældre end den studerende selv.

Dette er vejledende punkter, og du vil ikke have alle oplysninger i alle sager. Derudover er der mange studerende, der ikke snyder, der vil kunne opfylde et eller flere af punkterne. Styrelsen har dog erfaret, at mange studerende, der bliver afsløret i at misbruge SU-systemet, opfylder et eller flere af punkterne på listen.

Udover punkterne på listen er der alle de mere direkte tegn, som kun opleves når man dagligt møder de studerende. Det kan være udeboende studerende, der har lidt for mange penge eller studerende, der kommer til at tale over sig.

Når vi modtager en henvendelse om SU-snyd, starter vi med at undersøge den studerendes boligforhold. Det gør vi i CPR-registret, hvor vi undersøger, hvem den studerende bor sammen med. I BBR-registret ser vi derudover på boligens størrelse og antal værelser. Herefter skriver vi til den studerende, og beder om dokumentation for boligforholdende (alle studerende, der får SU, skal ifølge loven kunne dokumentere deres bopælsforhold). Dokumentationen skal opfylde de ovenfornævnte krav. Det primære er:

• Skøde eller købsaftale, hvis den studerende ejer boligen
• Lejekontrakt samt dokumentation for betaling af husleje, hvis den studerende lejer boligen
• Hvis den studerende påstår at bo gratis eller ikke kan dokumentere betaling af husleje ved digital overførsel, foretager vi en samlet vurdering af dokumentationen og de registerdata, der er på sagen. Mange sender for eksempel kontoudtog ind som dokumentation på, at de handler ind i det område, de har adresse, og at det er i et omfang, der godtgør, at de er udeboende.

Vi arbejder sammen med de kommunale kontrolgrupper, ligesom vi kan kontakte politiet eller Skattestyrelsen, som vi også modtager henvendelser fra.

Når sagen er fuldt belyst, vil vi enten kunne godkende den studerendes dokumentation og lukke sagen, eller rejse et krav om tilbagebetaling, hvis dokumentationen ikke kan godtgøre, at den studerende er og har været udeboende i perioden. Den studerende skal herefter betale SU tilbage for hele den periode, han eller hun ikke kan dokumentere at være udeboende. Derudover vil støttetildelingen også fremadrettet blive ændret. Vi giver kommunerne besked, når vi har truffet afgørelse om, at en af deres borgere ikke har kunnet dokumentere at være boende på den pågældende adresse. Kommunen kan herefter undersøge sagen indenfor deres område, som led i deres forpligtigelse til at registrere borgere korrekt i CPR-registeret, samt om der eventuelt snydes med andre ydelser i familien i kraft af en eventuel proforma adresse.

I sager af særlig grov karakter kan styrelsen overdrage sagen til politiet, hvorefter sagen kan få retlige konsekvenser. I så fald vil en domstol tage stilling en eventuel straf udover tilbagebetalingskravet.

Du er velkommen til at kontakte kontrolgruppen via SUkontrol@ufm.dk med spørgsmål. Husk at sende fra en sikker mailadresse, hvis du skriver om en konkret person i henvendelsen.