SU til gymnasial supplering (GSK)

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at kursisterne kan modtage SU til deres gymnasiale supplering

Det er muligt at få SU til gymnasial supplering, der består af en af følgende:

  • Supplering, der er udbudt i henhold til GS-bekendtgørelsen (GSK)
  • Enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelsen, de maritime professionsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør samt erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom
  • Supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del

Det er en betingelse, at suppleringen er tilrettelagt kort og intensivt.

  • Kursisterne kan få én måneds SU pr. fag eller pr. niveau. De får ikke  SU til eksamensperioden, men kun til undervisningsperioden.
  • Hvis fag eller niveau har 100 timers uddannelsestid eller derover,  kan kursisterne få en ekstra måneds SU inden for det  semester/eksamenstermin, de supplerer i. Uddannelsestiden er den fastsatte  uddannelsestid opgjort i klokketimer (60 min), der fremgår af  undervisningsministeriets uddannelsesbekendtgørelser. Det drejer sig kun om  én måneds ekstra SU pr. semester/eksamenstermin, uanset hvor mange fag eller  niveauer, den studerende er tilmeldt.
  • Forløbene skal tilrettelægges, så undervisningen gennemføres inden  for de SU-berettigende måneder, og der skal gennemsnitligt være mindst 16  timers uddannelsestid pr. uge. Kurserne kan således godt planlægges med mere  end 16 timers ugentlig uddannelsestid (se eksemplerne nedenfor for en  uddybning).

Eksempler

I må kun indberette gymnasial supplering, der lever op til ovenstående krav beskrevet i afsnittene "Første betingelse - typer af gymnasial uddannelse" og "Anden betingelse - kort og intensiv". I skal indberette al gymnasial supplering på retningskode 02406.

Kursisterne må kun kunne søge SU til det antal måneder, der bliver beregnet efter hvor mange fag eller niveauer, de skal gennemføre – altså én måned pr. fag eller niveau og eventuelt en ekstra måned inden for eksamensterminen, hvis der er 100 eller flere timers uddannelsestid i klokketimer i et af fagene/niveauerne.

Hvis I ikke kan levere den reelle undervisningsperiode via jeres studieadministrative system, skal I lave indskrivningen i US2000. Når I laver indskrivningen i US2000 er det meget vigtigt, at I ikke sender indskrivning til os via det studieadministrative system.

Kursisterne vil kunne få transportrabat i den eller de måneder, de kan modtage SU, men ikke i den måned, de skal til eksamen.

Nogle få studerende vælger midt i en videregående uddannelse, typisk i en sommerferie, at tage nogle gymnasiale suppleringskurser (GSK) uden at afbryde den videregående uddannelse. Indskrivningen på GSK indberettes normalt via det studieadministrative system automatisk til styrelsen.

Tre måneder eller derunder

Hvis de gymnasiale suppleringsfag er sat til at vare tre måneder eller mindre, går vi ud fra, at hovedvægten stadig ligger på den videregående uddannelse, og at den studerende ikke afbryder studiet. Vi ser bort fra disse kortvarige indskrivninger på GSK, der forekommer under en videregående uddannelse, og stopper ikke udbetalingen af SU til den videregående uddannelse. De studerende skal ikke søge SU særskilt til GSK. Får du sådanne ansøgninger, skal du give afslag på dem på kontrollisten (hvis den studerende har søgt SU til et GSK-forløb på 1–3 måneder, og uddannelsesperioden ligger i en igangværende videregående uddannelse). Du skal annullere ansøgningen og sende et brev til den studerende

Over tre måneder

Ved indskrivning på GSK af længere varighed end tre måneder vil indberetningen – efter almindelige praksis om overlappende uddannelser - bevirke, at SU til den videregående uddannelse vil blive stoppet og for meget udbetalt støtte vil blive krævet betalt tilbage. Den studerende skal i så fald søge SU til GSK særskilt. Hvis den studerende skal modtage SU til GSK, skal betingelserne om kort og intensiv tilrettelæggelse overholdes.

Undtagelser: den studerende har meldt sig ud eller er bevilget orlov

I skærmbillet Vis uddannelsesoplysninger i US2000 skal du se, om den studerende er i gang med en videregående uddannelse. I minSU-demoen kan du under SU oversigt se, om den studerende er bevilget orlov.
Du skal afbryde den videregående uddannelse via Stop støtte ved at sætte en afbrudsdato, der ligger i måneden før start på den nye uddannelse. Her efter skal du lave en UU-Indskrivning, der svarer til GSK-forløbet. Når indskrivningen er frigivet, skal du opdatere ansøgningen.