Indskrivning i US2000

Se, hvordan og hvornår du indskriver en studerende i US2000

Arbejder du ikke med et studieadministrativt system, der sender oplysninger til US2000, skal du bruge indskrivningsbilledet i US2000.

Arbejder du med et studieadministrativt system, der sender oplysninger til US2000, kan du indskrive via US2000, men det vil normalt kun være nødvendigt ved for eksempel rettelser. Med et studieadministrativt system skal indskrivningsbilledet i US2000 udelukkende bruges i de situationer hvor vejledningen fra styrelsen, her på SU-net eller telefonisk, angiver det.

Uanset årsagen foretager du indskrivningen i et af følgende skærmbilleder:

  • UU – indskrivning
  • VU - indskrivning

Du finder vejledning til, hvad du skal taste i de forskellige felter, ved at klikke på Hjælp-knappen i skærmbilledets nederste højre hjørne.

Vær altid meget opmærksom på at benytte funktionerne "Ret" og "Opret" korrekt, så du for eksempel ikke kommer til at afbryde en igangværende uddannelse. Læs mere om forskellen på Ret og Opret i vejledningen her.

Indskriv, når den studerende har accepteret en tilbudt studieplads

En studerende kan søge SU en måned før støtten skal udbetales. For at ansøgningen kan gå igennem systemet, uden at ende på din kontrolliste, er det vigtigt, at I på uddannelsesstedet sørger for at indskrive de studerende, så snart de er optaget og har accepteret en studieplads.

Søger den studerende, før I får indskrevet ham eller hende, vil ansøgningen komme på jeres kontrolliste og først køre videre, når I har fået indskrevet vedkommende.