Forskuds- og støtteberegningen genbestilles automatisk
Fra januar 2019 er der indbygget en ny funktion i forskuds- og støtteberegningen. Den nye funktion indebærer, at der automatisk bestilles en ny forskuds- eller støtteberegning, når en sag går i stå og kommer på kontrollisten. Den nye funktion skal sikre, at ingen sager bliver glemt. Forskuds- og støtteberegningen genbestilles automatisk med en karensperiode på 5 hverdage. Det betyder, at sagen vil blive forskuds- og støtteberegnet igen den følgende uge og er problemet ikke løst, vil sagen derfor komme på kontrolliste igen.
Der udbetales ikke, så længe der er bestilt en forskuds- eller støtteberegning
Fra januar 2019 er der indbygget en funktion, der sikrer, at månedsudbetalingen ikke gennemføres for en given studerende, så længe der er bestilt en forskuds- eller støtteberegning. Fra 2019 vil der dog altid blive afviklet en forskuds- og støtteberegning umiddelbart inden månedsudbetalingen gennemføres. I praksis er det derfor kun, hvis denne forskuds- eller støtteberegning ikke kan gennemføres på grund af fejl, at månedsudbetalingen tilbageholdes.
Den nye funktion skal sikre, at der ikke udbetales for den kommende måned, så længe der eksisterer en ubehandlet ændring i tildelingsgrundlaget, da det betyder, at der er tvivl om det grundlag, der skal udbetales på. Derfor overspringes månedsudbetalingen, indtil der er har været gennemført en ny støtteberegning, så der altid er taget højde for de seneste ændringer.
Støtteberegningen venter ikke længere på et nyt skattekort
Hidtil skulle en sag færdigbehandles senest torsdag for at komme med i støtteberegningen den kommende mandag aften. Det skyldes, at vi efter forskudsbereg-ningen hidtil har ventet mindst to dage på at modtage et eventuelt nyt skattekort tilbage fra Skattestyrelsen for at få det korrekte skattetræk i forbindelse med støtteberegningen.
Fra januar 2019 venter støtteberegningen ikke længere på, at US2000 modtager et nyt skattekort efter, at forskudsberegningen er gennemført. Ifølge Skattestyrelsen vil skattekortet alligevel aldrig være ændret, da indkomstændringerne i SU-systemet er for små.
I praksis betyder ændringen, at du fremover kan færdigbehandle en sag mandag eftermiddag, hvorefter sagen vil komme med i støtteberegning allerede samme mandag aften. Det betyder endvidere, at den studerende vil få en eventuel efter-udbetaling af SU med dispositionsdato allerede torsdag i samme uge.
For studerende der ikke hidtil har fået SU i støtteåret, vil US2000 stadig vente mindst to dage på, at vi får et skattekort tilbage fra Skatttestyrelsen, inden støt-teberegningen gennemføres. Det samme gælder, hvis den studerende i minSU har ønsket, at vi skal bruge en anden type af skattekort (det vil sige ved skift mellem bikort og hovedkort).