Er en studerende blevet forsinket i en periode, hvor han eller hun har brugt SU-klip, kan den studerende efterfølgende søge om tillæg af klip, også selv om han eller hun i mellemtiden har fået eller får udbetalt slutlån.
Hvis den studerende får tillæg af klip, kan disse tidligst komme til udbetaling fra den måned ansøgningen er indgivet.
Slutlån, der er udbetalt frem til måneden for ansøgning om tillægsklip, ændres ikke.
Kontakt styrelsen
Har den studerende fået udbetalt slutlån i perioden, fra ansøgningstidspunktet og til ansøgningen er færdigbehandlet, kan disse (og kun disse) erstattes af normalstøtte.
Hvis den studerende ønsker dette, skal du kontakte styrelsen med alle relevante oplysninger.
Vi vil så rejse krav om tilbagebetaling af slutlånsklip og tildele normalstøtte fra ansøgningstidspunktet.