Det er ikke muligt at give generelle retningslinjer for, hvornår der kan gives tillægsklip efter bestemmelsen om andre særlige forhold. Du skal i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af, om forholdene er så særlige, at du kan give tillægsklip.
En studerende, der er blevet forsinket på grund af en given omstændighed, vil ofte opleve det som noget ganske særligt for vedkommende selv. I de sager, hvor der er givet tillægsklip, har der typisk været tale om ekstraordinære forhold, hvor der er opstået en situation, der må karakteriseres som helt uventet, og som den studerende ikke har haft mulighed for at forudse. (Se afgørelse fra Ankenævnet i 2018). Der har således ikke været givet tillægsklip for forhold, der er alvorlige for den pågældende, men som alligevel kan karakteriseres som en del af livets almindelige hændelser og vanskeligheder.