Sygdom

Studerende, der ikke kan følge deres uddannelse på grund af sygdom, skal ikke alene på grund af en sygemelding have stoppet deres SU. SU skal dog stoppes, hvis de bliver meldt ud af uddannelsesstedet, tager orlov eller ikke opfylder betingelserne for studieaktivitet. Du skal således være opmærksom på, at sygemeldte studerende også skal kontrolleres for studieaktivitet. Styrelsen har afslået af give tillægsklip i sager, hvor det fra starten har stået klart, at den studerende på grund af sin sygdom ikke kan læse på fuld tid.

Læs mere under sygemeldte studerende og studieaktivitetskontrol, samt spørgsmålene Skal studerende, der er sygemeldte, kontrolleres? og Særligt vedrørende ansøgninger om tillægsklip.

Studerende, der sygemeldte, skal kontrolleres for studieaktivitet. Det gælder også studerende, der er sygemeldte for en længere periode. Du må derfor ikke markere en studerende, der er udtaget til studieaktivitetskontrol, som "aktiv" i skærmbilledet Vurdering af studieaktivitet (akvur), fordi den studerende er sygemeldt. Læs mere under spørgsmålet Skal studerende der er sygemeldte, kontrolleres" her og særligt om sygemeldte studerende og ansøgninger om tillægsklip på denne side.

Det betyder dog ikke, at tillægsklip altid er udelukket for en studerende, der har fået konstateret sygdommen inden studiestart. Det kommer an på de konkrete forhold. Hvis sygdommen for eksempel ikke fra starten hindrer et normalt studieforløb, men en senere opblussen eller forværring medfører en forsinkelse, er der mulighed for at give tillægsklip.

Se også under Langvarig eller kronisk sygdom.

Formålet med reglerne om tillægsklip på grund af sygdom er at kompensere en studerende, der i en midlertidig periode har været uarbejdsdygtig, og som efterfølgende vender tilbage til uddannelsen på fuld tid. Formålet er ikke at give den studerende mulighed for generelt at læse på nedsat tid og derved kompensere for langvarig eller kronisk sygdom. Den studerende skal derfor ikke forvente at kunne få tillægsklip for længere perioder eller ad flere omgange med forsinkelse for samme sygdom. Det vil dog altid være en konkret vurdering.

Hvis du i US2000 kan se, at den studerende på tidligere uddannelser er blevet tildelt tillæg af SU-klip på grund af sygdom, skal du til sagens oplysning anmode det tidligere uddannelsessted om at fremsende den studerendes ansøgning(er) og den medsendte dokumentation for sygdom. Du skal oplyse den studerende om, at du indhenter oplysningerne.

Læs mere på su.dk og se flere eksempler på afgørelser fra Ankenævnet.

I en afgørelse fra august 2019 (KEN nr. 9734 af 20/08/2019) tiltrådte Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger styrelsens afgørelse om, at en studerende ikke havde ret til tillæg af SU-klip som følge af forsinkelse på grund af sygdom. Den studerende havde udviklet postcommotio syndrom som følge af slag mod hovedet i oktober 2015, og havde ikke været studieaktiv siden januar 2016. Den studerende var tidligere i denne periode ad to omgange tilkendt tillægsklip på denne baggrund. Den studerende søgte nu om yderligere tillægsklip for efterårssemesteret 2017. Den studerende havde fremsendt lægelige oplysninger fra maj 2018, hvori det vurderedes, at den studerende ville kunne genoptage studiet gradvist og optimalt på et tidspunkt, hvor nervesystemet var blevet så robust, at risikoen for tilbagefald var minimal. Det fremgik af de lægelige oplysninger, at en realistisk tidsramme nok ville være omkring 1 til 1½ år. 

Ankenævnet fandt herefter, at den studerendes sygdom ikke længere kunne betegnes som midlertidig. Den studerende havde derfor ikke ret til yderligere tillægsklip.

Hvis du konkret vurderer, at der i en sag ikke er grundlag for at tildele (yderligere) tillægsklip, kan du overveje at skrive i din afgørelse, at den studerende eventuelt kan henvende sig hos bopælskommunen med henblik på at afklare muligheden for at modtage revalidering.

Studerende, der modtager handicaptillæg, kan også få tillægsklip, hvis de er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom.

Handicaptillæg tildeles til studerende, der har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der giver dem meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde. Studerende, der modtager handicaptillæg, er som alle andre studerende omfattet af de almindelige betingelser for at modtage SU, herunder at uddannelsen skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse og reglerne for studieaktivitet. Udgangspunktet er derfor, at den studerende kan følge sin uddannelse på normal vis.

En studerende, der modtager handicaptillæg har ikke ret til tillægsklip alene som følge af handicaptillægget. Det betyder dog ikke, at en studerende, der får handicaptillæg, ikke kan få tillægsklip for forsinkelse, der skyldes samme funktionsnedsættelse, som der er givet handicaptillæg på baggrund af. Det kommer an på de konkrete forhold. Ved en forsinkelse, der skyldes en opblussen eller forværring af den funktionsnedsættelse der er givet handicaptillæg på baggrund af, er der mulighed for at give tillægsklip.

Til brug for sagens oplysning og din behandling af en ansøgning om tillæg af SU-klip på grund af sygdom fra en studerende, som modtager handicaptillæg, kan styrelsen oplyse dig, hvilke(n) funktionsnedsættelse(r), den studerende er blevet tildelt handicaptillæg for. Du kan kontakte styrelsen via mail på handicap@ufm.dk eller pr. telefon.   

Har den studerende været syg i forbindelse med en graviditet og er af den grund blevet forsinket i uddannelsen, kan der gives tillægsklip på grund af sygdom. Dette er ikke det samme som de ekstra klip, der gives på grund af fødsel/adoption (fødsels-støtte). Læs mere om sygdom og fødsels-støtte herunder.

Der kan ikke gives tillægsklip, hvis den studerende er blevet forsinket på grund af sygdom i en periode med fødsels-støtte. Det skyldes, at der ikke er krav om studiefremdrift i perioder med fødsels-støtte.

Har den studerende modtaget fødsels-støtte med almindelig SU i en periode, hvor han eller hun er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom, kan der dog gives tillægsklip.

Psykiske sygdomme behandles på samme måde som alle andre former for sygdom, når du skal vurdere, om der er grundlag for at give tillægsklip. Psykiske sygdomme er således ligestillede med somatiske sygdomme. Der skal være tale om en reel psykisk sygdom - psykiske problemstillinger alene giver ikke ret til tillægsklip. Udgangspunktet er, at der er tale om sygdom, hvis den studerende har været i behandling hos en læge eller psykiater.

Psykiske problemstillinger giver i sig selv ikke ret til tillæg af klip. Psykoterapi eller anden psykologisk behandling, der ikke har til formål at helbrede psykisk sygdom, kan ikke udløse tillægsklip. Det kan for eksempel være et terapeutisk forløb, hvor formålet er at løse op for nogle normale psykiske hverdagsproblemstillinger eller som sigter mod den studerendes generelle personlige udvikling. Har den studerende alene modtaget psykologisk behandling eller psykoterapi, der ikke har til formål at helbrede psykisk sygdom, kan det i sig selv ikke give ret til tillæg af klip. Dokumentation fra psykolog alene er således ikke tilstrækkelig.

Studerende, der søger tillægsklip på grund af psykisk sygdom, skal vedlægge en lægeerklæring, der fastslår, at der er tale om sygdom. Det kan for eksempel ske ved, at en læge eller psykiater har skrevet en erklæring om sygdom, og har henvist til behandling hos tredjepart (eksempelvis en psykolog). Hvis det af erklæringen fremgår, at den studerende på grund af sygdommen har været ude af stand til at studere i en periode, der ligger før behandlingen, skal denne periode indgå i din vurdering ved tildelingen af tillægsklip. Det er dog altid en konkret vurdering.

Der gives normalt ikke tillægsklip for isoleret sygdom på eksamensdagen, hvis der er mulighed for syge- eller reeksamen. 
Hvis der ikke er sygeeksamen, men den studerende alligevel kan rykke op på næste semester/hold/klasse, gives der heller ikke tillægsklip. Dette kan ske, hvis det er almindelig praksis på den pågældende uddannelse, at den studerende kan tage flere eksaminer samtidig ved næste ordinære eksamenstermin. I så fald opstår der ikke en forsinkelse i uddannelsesforløbet.

Er der ikke sygeeksamen, og kan den studerende ikke rykke op på næste semester/hold/klasse, kan der gives tillægsklip, hvis sygdommen har medført en forsinkelse i uddannelsen.

En studerende, der er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom i en periode med slutlån, kan søge om at få forlænget slutlånstiden. Du skal foretage konkrete vurderinger i sagerne på samme måde som i sager om tillægsklip. Hvis du vurderer, at der er grundlag for at forlænge slutlånstiden, skal du beregne forsinkelsen i måneder og forlænge slutlånstiden med dette antal måneder. Du kan læse mere om forlængelse af slutlånstiden her.

Du kan ikke give tillægsklip, hvis forsinkelsen er indtrådt i en periode, hvor den studerende har modtaget slutlån.

Er en studerende blevet forsinket i en periode, hvor han eller hun har modtaget SU-klip, kan den studerende efterfølgende søge om tillægsklip, også selv om han eller hun i mellemtiden har fået eller får udbetalt slutlån. Du kan læse om tillæg af klip i slutlånsperioden her.

Lægefaglig dokumentation skal altid vedlægges en ansøgning om tillægsklip.

Den studerende skal dokumentere sin sygdom, og du må ikke tildele tillægsklip for forsinkelse på grund af sygdom, hvis der ikke foreligger lægefaglig dokumentation.

Dokumentation for et sygdomsforløb vil normalt være en erklæring eller en udtalelse fra den praktiserende læge. Erklæringen eller udtalelsen skal være dateret og forsynet med underskrift eller på anden måde entydigt kunne henføres til den person, der har udarbejdet erklæringen/udtalelsen.

Dokumentationen skal vise, at den studerende har været uarbejdsdygtig i en periode på grund af sygdom, og skal derfor være udfærdiget på et tidspunkt, hvor det kan konstateres, at den studerende har været syg i den periode, hvor forsinkelsen er indtrådt. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at dokumentationen alene viser en forventet periode med sygdom. Det kan være en udtalelse eller en såkaldt frihåndsattest fra lægen.

Hvis den lægefaglige dokumentation består af en lægeerklæring fra den studerendes egen læge (frihåndsattest), skal den indeholde en faglig vurdering af årsagen til den studerendes uarbejdsdygtighed.

Hvis den studerende søger om tillæg af SU-klip ad flere omgange på grund af sygdom, vil en beskrivelse af de symptomer, som har medført, at den studerende har haft nedsat studieaktivitet i den periode, der søges om tillægsklip for indgå i vurderingen af, hvorvidt sygdomsforløbet kan betegnes som midlertidigt. Du kan derfor godt tildele tillæg af SU-klip på baggrund af en lægeerklæring, som ikke direkte beskriver symptomer, men søger den studerende ad flere gange på grund af sygdom, skal du kunne vurdere, om der er tale om samme sygdom/symptomer. Efter en konkret vurdering, er der derfor givet afslag, hvis det af den lægefaglige dokumentation ikke kan udledes eller konkluderes, om der er tale om samme sygdom/symptomer.

Hvis erklæringen kun indeholder en meget kort gengivelse af, hvad den studerende har oplyst til lægen, kan den ikke umiddelbart lægges til grund for en tildeling af tillægsklip. 

Eksempel på afgørelse

I en afgørelse fra september 2023 tiltrådte Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger (KEN nr. 10064 af 04/09/2023) styrelsens afgørelse om, at en studerende ikke kunne tildeles tillæg af SU-klip på grund af sygdom, fordi den indsendte dokumentation for sygdom, i form af en lægeerklæring, ikke indeholdt en faglig vurdering af årsagen til, at den studerende havde været uarbejdsdygtig, herunder en beskrivelse af de symptomer, der skulle have ført til, at den studerende ikke kunne studere i den pågældende periode. Erklæringen indeholdt alene en meget kort angivelse af, hvad den studerende havde oplyst til lægen.

Hvis den lægefaglige dokumentation består af for eksempel epikriser eller lignende (for eksempel hospitalsindlæggelser, operation med længerevarende restitutionstid mv.), og det derfor ikke fremgår direkte af dokumentationen, at sygdommen er årsag til forsinkelsen, er det et krav, at den studerende i sin egen personlige redegørelse til ansøgningen beskriver sammenhængen mellem sygdommen og forsinkelsen.

Dokumentation, hvis speciallæger og hospitalsvæsnet forventes at have været involveret

Ved vanskeligere sager, hvor sygdommen må forventes at have involveret speciallæger eller hospitalsvæsenet, kan du kræve dokumentation herfor af den studerende. Det kan for eksempel gælde psykiske sygdomme, hvor det kan være vanskeligt at afgrænse, om der er tale om psykiske sygdomme eller psykiske problemer.
Dokumentationen for psykisk sygdom skal derfor normalt indeholde bekræftelse for behandling af netop psykisk sygdom hos en psykolog, psykiater eller psykiatrisk hospital. Se også længere oppe under Psykisk sygdom.

Du kan ikke kræve en erklæring, der forklarer sygdommens art, ligesom du heller ikke kan kræve en mulighedserklæring.

Egenbetaling for dokumentation

Hvis lægen tager betaling for erklæringen eller udtalelsen, skal den studerende selv betale.

Ud over lægelig dokumentation, skal den studerende altid også selv redegøre for, hvordan sygdommen har medført en forsinkelse i uddannelsen. Der kan ikke stilles formkrav til redegørelsen, men den skal indeholde en beskrivelse af årsagssammenhængen mellem sygdommen og forsinkelsen i uddannelsen.