Hvis kvitteringen viser, at der er tildelt for meget eller for lidt i udlandsstipendium og dermed muligvis i udlandsstudielån, skal der ske en efterregulering i form af en efterudbetaling, eller der skal rejses krav.
Hvis den studerende skal have mere udbetalt (positiv regulering), skal du registrere kvitteringen i studieopholdsbilledet (STUD).
Hvis der derimod skal rejses krav, skal du ikke taste kvittering i studieopholdsbilledet (STUD). Dette skyldes, at når en kvittering er tastet, er tildelingen endelig, og der kan dermed ikke længere rejses krav.
Derefter skal du sende en anmodning til styrelsen.
Der skal i anmodningen være en udregning af den ønskede efterudbetaling eller kravet. Dette kan for eksempel være udregningen af det nye taxameter for året i forbindelse med en regulering.
Valutaen er ikke i US2000
Findes den pågældende valuta ikke i US2000, skal du kontakte udlandsenheden i styrelsen.
Dokumentation
Med anmodningen om regulering af udlandsstipendiet, skal du vedhæfte følgende dokumentation:
- ansøgningen om udlandsstipendium
- forhåndsgodkendelsen
- faktura/kvittering
Hvis en studerende har sendt flere ansøgninger, forhåndsgodkendelser eller fakturaer/kvitteringer vedrørende det samme studieophold, skal alle dokumenter sendes med.
Når vi har den nødvendige dokumentation, laver vi reguleringen.